Pennevenner og digital tidsalder

Pennevenner og digital tidsalder

Pennevenner og digital tidsalder

Dengang jeg gik i 5. klasse fik vi tilbuddet om at få nogle amerikanske pennevenner. Jeg tror det var en organisation, der stod for at skabe kontakten mellem børn fra forskellige verdensdele. Når jeg ser tilbage på det nu, virker det som så fjern en idé at skrive breve med en vildt fremmed, man aldrig har mødt. Jeg er ikke engang sikker på, at eleverne jeg har i skolen vil kunne forstå det (Skal selvfølgelig nok først forklare dem, hvad et brev er. Man kan ikke længere tage for givet, at de nogensinde har modtaget sådan et).

Men straks som jeg var ved at døse hen i min egen melankoli, indhentede verden mig alligevel. For selvom ordet pennevenner måske er ved at uddø (hvilket vi selvfølgelig må gøre noget ved), så lever konceptet i den bedste relancerede high-tech stil (mine elever vil rulle med øjnene, hvis de hører mig bruge ordet “high-tech”. Det er sådan et ord, der i deres øjne har sin egen modsætning inkorporeret, ligesom når jeg praler med “at være god til EDB”, eller værre endnu “med på noderne”…)

Nogen der kender den faglige term for sådan et ord/udtryk?

Selvom det er foregået lige foran næsen af mig i en hel tidsalder (den digitale), så var det først da jeg tilmeldte mig Forfatterforum på Facebook, og oprettede min egen podcast, at jeg opdagede sammenhængen mellem de gammeldags pennevenner og de digitale relationer. Min mand spørger: Om det ikke er mærkeligt at skrive sammen med en man aldrig har mødt? Jeg fortæller ham, at det er IN – med på moden (mine elever ville nok på nuværende tidspunkt kategorisere mig som “so last second” – et udtryk for at min hjerne er så gammel, at den er begyndt at “lacke”)…..

…..Det er efterhånden langt mere mærkeligt at skrive sammen med nogen, man kender.

Er du stadig nostalgisk anlagt, så tag et kig på instagramprofilen “Lettersfromcph”, hvor billedet er fra. Den er fyldt med omhu og gammeldags konvolutter.

No comments.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: